Alletiders Grønne By - Orienteringsløb i Hyrdehøj (1. etape) - ÅBENT FOR ALLE

Andre begivenheder

Orienteringsleg for dem på 5-8 år i Munkholm Skov

Hver tirsdag er der Orienteringsleg for alle børn i alderen 5-8 år. Det er vores unge løbere, der står for træningen, og det vil være en god blanding af leg, motion, motorik, kammeratskab og… Læs mere

Børne- og ungdomstræning

Vi tager fat på træningen igen, og du kan se frem til en ny sæson med masser af sjove og lærerige oplevelser i skoven. Træningen er for alle, uanset om du er nybegynder eller erfaren løber.… Læs mere

Træningsløb for alle i Bødskov Krat

Alle er velkomne til orientering.Du kan løbe eller gå en bane - en eller flere sammen.Du kan læse mere via dette link:https://www.herning-ok.dk/aktivitet/aktuelle-lob/Kaj

Åben Tirsdagstræning for alle i Gribskov Syd fra Kildeportvej. FIF'linger mødes 17.15

Åben tirsdagstræning i Gribskov Syd med baner til alle - også dig som vil prøve orienteringsløb for første gang. Vi mødes på p-pladsen på Kildeportvej (https://maps.app.goo.gl/u7GbgF6qPBkK9JGz7).… Læs mere

Orienteringstræning - Nim Skov

Træningen foregår i Nim Skov.Vi mødes på p-pladsen ved Nim Skole/Nim Børnehus.Vi træner i 4 hold:- stifindere- konkurrenceløbere- ungdomsløbere- voksenholdetTrænerteamet for stifindere,… Læs mere
Dato
  • Tirsdag 9. maj 2023
    17:30 - 20:00
Beskrivelse
ALLETIDERS GRØNNE BY 🌳
Oplev naturskønne områder i Roskilde på en helt ny måde 4 tirsdage i maj. ‘Alletiders Grønne By’ er en række åbne træningsløb, hvor du kan prøve orienteringsløb i dit nærområde.


HVEM KAN VÆRE MED?👩🏼‍🤝‍👨🏿
Løbet er åbent for alle - store som små - så tag en god ven, kollega eller familien med under armen. Du kan løbe alene, i par eller små grupper - det er helt op til dig.


HVOR OG HVORNÅR🗓️
Den 1. etape af ‘Alletiders Grønne By’ i Hyrdehøj løber af stablen tirsdag den 9. maj.

Start mellem kl. 17.30-18.30. Seneste målgang kl. 20.00.

Startstedet er for enden af Hyrdehøj (lige ved siden af Roskilde Atletikstation). Koordinaterne er 55.630230, 12.054895.


HVORDAN FOREGÅR DET? 🗺️ 🧭
Du behøver intet specialudstyr for at være med, hverken trailsko eller løbeur. Hvis du sørger for løbetøj- og sko, kan du låne kompas og SI (lille brik til fingeren til elektronisk tidtagning) af orienteringsklubben.

Du får kort udleveret ved startstedet. Har du aldrig løbet orienteringsløb før, står vi klar ved startstedet til at give dig gode råd og tips. Vi er her også, når du kommer i mål.

OBS! Er du erfaren o-løber eller medlem af en klub opfordrer vi til, at du medbringer eget kompas og SI-brik.


BANER 👟
- Begynder (1,5 km) - Introbane til dig, der er helt ny i sporten.
- Let kort: (2,0 km) - Den korte til dig, der har prøvet o-løb før.
- Let lang: (4-5 km) - Den lange til dig, der har prøvet o-løb før.
- Svær kort: (2-3 km) - Den korte bane til dig, der har brug for mere udfordring.
- Svær lang: (4-5 km) - Den lange bane til dig, der har brug for udfordring.

Banelængderne kan variere en smule fra etape til etape.


PRIS & TILMELDING📌
Hvis du tilmelder dig på forhånd, er du garanteret et kort til den bane, du gerne vil løbe. Tilmeld dig alle 4 løb med det samme og betal kun for 3.

15 kr. for børn (u. 12 år)
30 kr. for voksne

*Gratis for medlemmer af OK Roskilde.

TILMELD DIG HER: okroskilde.nemtilmeld.dk/series/alletiders-groenne-by-2023/

Tilmelding er ikke nødvendig, så du også dukke op og betale på dagen. Vi tager både kontanter og MobilePay.


PRÆMIER 🏆 🏁
Vi udlodder lodtrækningspræmier blandt nye løbere ‘Alletiders Grønne By’, der har deltaget i minimum 2 ud af 4 løb (gælder ikke klubbens nuværende medlemmer).

Deltager du i mindst 3 af løbene, kan du melde dig ind i klubben uden at betale kontingent resten af 2023.


TRANSPORT OG PARKERING
🚲 Ankommer du på cykel, kan du parkere lige ved start.

🚌 Ankommer du med bus, stopper linje 201A og 230R ved det nærmeste busstoppested 'Katedralskolen (Holbækvej)'. Herfra er der ca. 600 m til start.

🚙 Nærmeste parkering finder du ved Tjørnegårdsskolen.


HVAD ER O-LØB?🏃🏼💨
Orienteringsløb er træning i skov eller by med kort og kompas, hvor du træner både krop og hjerne. Undervejs på banen skal du finde det bedste og hurtigste vejvalg frem til næste post. Du lærer at læse kort og postdefinitioner, fx en slugt, en sø eller en punkthøj. Som orienteringsløber skal du bruge din logiske sans og tage beslutninger undervejs, så du helt glemmer, at du er ude på en løbetur.


HVAD ER OKR?🎽
Orienteringsklubben Roskilde (OKR) er en frivillig sportsforening, der tilbyder træning for både krop og hjerne. Klubben afholder fællestræning hver tirsdag året rundt, og deltager i konkurrencer og diverse andre løb i weekenden.

Er du frisk på mere, kan du se vores løbs- og træningskalender her: okr.dk/almind/nykalender.htm


📸 Følg med på vores sociale medier
Instagram: @roskilde_orienteringsklubben
Facebook: @OK Roskilde
Sted

55.630218419436, 12.054856951887

Mødested
Hyrdehøj, 4000 Roskilde, Danmark