Introforløb i orienteringsløb (Tre lørdage)

Andre begivenheder

Vintercup 1 Kongshøj

Aalborg Orienteringsklub arrangerer som en del af klubtræningen en cup - bestående af 6 løb - primært i bynære områder.Til forskel fra klubtræningerne vil der være tidtagning ved brug af Emit-brikker… Læs mere

Orienteringsløb på Amager Fælled

Lørdag den 1. november arrangerer Rådgivende Ingeniørers Oriengerings Klub og Amager Orienteringsklub et fælles orienteringsløb på Amager Fælled. STARTSTED Skolen på Islands Brygge   BANER Der vil… Læs mere

Orienteringsløb i Frøslev Plantage Syd - åbent for alle

Nysgerrig på orienteringsløb? Nu har du igen chancen. Vi har baner i tre sværhedsgrader: let (langs stier og veje), mellemsvær (lidt inde i skoven) og svær orientering (på tværs af stier og… Læs mere

Byfræs nr 2 2025/6

Byfræs er løb rundt i byen omkring vores klubhus med spisning og hygge bagefter.Så tag børnene med og får klaret både motion samvær og aftensmad på en gang. Løb gratis, mens spisning koster 30 pr… Læs mere

NightChamp Prolog - Natorienteringsløb i Østjylland

NightChamp er en serie af natorienteringsløb: en prolog og tre etaper i november samt tre etaper i februar. - Kort og baner i høj kvalitet. - Lette, mellemsvære og svære baner i forskellige længder… Læs mere
Dato
  • Start: Lørdag 13. august 2022 kl. 10:00 🎇
    Slut: Lørdag 27. august 2022 kl. 11:30 🏁
Beskrivelse
Deltag i vores gratis introforløb. Får du mod på mere, er du meget velkommen i OK73 Gladsaxe (Billigt kontingent)

TILMELDING til alle tre lørdage:
https://ezme.io/c/xCO/kO0G

1. INTRO: 13. august – Let bane ca. 1,5 km.
▪️ Vi gennemgår orienteringskort og udvalgte signaturer.
▪️ Vi går samlet eller i grupper i skoven for at finde posterne. Undervejs viser vi, hvordan skovens terrængenstande (Stier, grøfter, moser, bakker, lavninger, mm.) er tegnet på kortet.
▪️ Du løber den samme bane - alene eller sammen med et par andre.

2. INTRO: 20. august – Mellemsvær bane ca. 2 km.
▪️ Vi går igen samlet eller i grupper ud i skoven og ser på andre terrængenstande.
▪️ Vi øver lidt kompas.
▪️ Du løber den samme bane - alene eller sammen med et par andre.

3. INTRO: 27. august – Svær bane ca. 2,5 km.
▪️ Du løber banen alene eller med en erfaren følger - evt. med tidtagning som til konkurrencer.

Vi glæder os til at se dig i skoven med løbeskoene på!

Med venlig o-hilsen
Anna, Camilla, Ida og Gunner

-----

HVEM ER OK73 GLADSAXE?
Vi er en mindre klub på ca. 80 medlemmer, hjemmehørende i Gladsaxe Kommune. Vores mål er at udbrede kendskab til orienteringssporten og samtidig få flere medlemmer.

Næsten hver søndag, har vi træningsløb for alle, både for medlemmer og ikke medlemmer, med startsted fra P-pladsen Frederiksborgvej 111, Værløse, mellem kl. 10.00 og 10.30.

Her kan du få starthjælp, og desuden vælge mellem et bredt udvalg af baner med forskellige længder og sværhedsgrader.
Læs mere på klubbens hjemmeside: www.ok73.dk

HVAD ER ORIENTERINGSLØB?
Orienteringsløb går ud på at man på kortest mulig tid skal finde en række poster, indtegnet på et kort, i en bestemt rækkefølge.
Evnen til at finde vej i terrænet er lige så vigtig som løbehastigheden.

Orienteringsløb er en individuel sport, hvor man løber sin bane alene. Efter man har løbet, kan man diskutere oplevelser og vejvalg med de andre i klubben.

Der afholdes konkurrencer og løb i hele Danmark og resten af verden, hvor man primært løber i skove eller andet natur, men byløb er også blevet populært.
Alle kan deltage, uanset fysik, alder og niveau, idet banerne opdeles i aldersgrupper og med forskellige sværhedsgrader:

Begynder bane, hvor poster er placeret fortrinsvis på store stier.

Let bane, hvor poster er placeret på store og små stier i terrænet. Dog skal posten kunne ses fra stien.

Mellemsvær bane, hvor poster er placeret i terrænet, dog med kort afstand fra stier.

Svær bane, hvor poster er placeret i terrænet og hvor der ofte skal løbes på tværs i terrænet.

Ved konkurrenceløb opdeles aldersklasser fra D/H10. Efter D/H21 løbes i aldersgrupper med et interval på 5 år, i nogle løb op til D/H90, så alle kan være med. Konkurrenceløb kan ses på www.o-service.dk, det er dog kun medlemmer, der kan tilmelde sig konkurrencer.
Sted

55.77235, 12.42487

Mødested
P-pladsen ved ”Halvvejshuset” - Frederiksborgvej 111, Værløse