Orienteringsløb i Middelfart for alle

Andre begivenheder

Løb og Leg i skoven (for 5-8 årige børn)

Allerød Orienteringsklub indbyder til løb, leg og sjov ude i skoven - gratis i april måned.Vi skal hoppe over grøfter, lære orienteringskortets symboler og udforske skoven.Forældre/bedsteforældre og… Læs mere

ViKaSki træningsløb

Så starter ViKaSki's sommersæson med åbningsløb i Gedhus plantage. Start fra svinget på Natovej.Kort skal downloades fra vikaski.dk.Starten vil være bemandet fra kl. 17.30 og der kan startes indtil… Læs mere

Torsdagsteknik, Terkelsskov

Træningsløb med teknikelement som tilvalg. Også lette og mellemsvære baner. Gratis for medlemmer af Allerød, Ballerup, Farum og OK-73. 25,- for øvrige.

Åben ungdoms- og voksentræning - Hesbjerg (skovorientering)

Åben ungdoms- og voksentræning.Start kl. 17.30Poster indsamles fra kl. 18.45Dagens moment: Stjerneløb (evt. på manipulerede kort)SkovorienteringTilmelding: Klik på tilmeld på begivenheden

Orienteringsløb fra Gåsehuset

DSR's O-sektion indbyder til orienteringsløb fra Gåsehuset, DSR’s hytte ved Ravnsholt Skov. Kom ud og nyd skoven, og få motioneret både hjerne og hjerte. https://dsr-o.dk/gaasehusloeb/ Løbstype:… Læs mere
Dato
  • Onsdag 9. april 2025
    17:30 - 20:00
Beskrivelse
Vi indbyder til træningsløb, og alle er velkomne.
Træningen henvender sig både til børn, unge og voksne.
Det er let at blive grebet af orientering. Det er bevægelse i naturen. Mange børn og voksne oplever det som skattejagt, og det er i høj grad en familiesport, man kan udfordre sig med sammen.
Vi jagter poster med kort og kompas, og I kommer rundt steder, I ellers ikke ville have opdaget.

Hvad kan I forvente:
Medlemmer af OK Melfar der står klar med hjælp og instruktion. Et kort til at finde vej efter. En god tur ud i terrænet med udfordringer til både hoved og krop. Der er baner af forskellige sværhedsgrader og længder.

Mødetid:
Børn, unge og familier mødes kl. 17:30-19:00.
Øvrige voksne har fri start mellem kl. 17:30 og 18:30. Vi starter postindsamling kl. 19:30.
Når I ankommer, skal I gå hen og blive krydset af hos en af trænerne. Det skal I også, når I går hjem, så vi har styr på, at alle er kommet hjem fra skoven eller byen.

Pris:
Medlemmer af OK Melfar eller FROS Fredericia: Gratis.
Nysgerrige der vil prøve orienteringsløb: Prøv gratis et par træninger, inden du beslutter, om du vil være medlem.
Medlemmer af andre orienteringsklubber: 20 kr. der indbetales på MobilePay 21 45 03 82 – Inger.

Hvad skal I medbringe:
Løbesko. Lange løbebukser. Eventuelt kompas, men du kan også låne. En drikkedunk og måske lidt spiseligt.

Hvem løber orienteringsløb?
Vores sport bliver dyrket af alle aldre. De fleste løber alene, mens andre løber eller går sammen. Som familie er det oplagt at være i skoven sammen på jagt efter posterne.
Klubbens medlemmer spænder fra motionister til landshold.

Se træningsplan april – juni 2025:
https://docs.google.com/document/d/1XRKkqHj_iVUk8b-oH9cojOYl_CnjHQmm/edit?tab=t.0

Se vores hjemmeside: www.ok-melfar.dk

Sted

55.517536681471, 9.7742834795592

Mødested
Staurby Skovvej, den lille p-plads, 5500 Middelfart, Denmark