Intro: sådan læser du et orienteringskort

Vi kan ikke lære dig at løbe orienteringsløb i denne artikel, men vi kan give dig de første og vigtigste redskaber til at læse et orienteringskort rigtigt. Kortene er nemlig superdetaljerede, og så har de en stribe helt specielle signaturer.

Størrelsesforhold - Hvor lang er en centimeter

For at have en fornemmelse af afstandene på kortet skal du altid tjekke størrelsesforholdet som det første. Vi løber næsten altid på kort der er enten 1:4.000 (i byerne) eller 1:10.000 (i skovene).

SPRINTKORT
1:4.000 betyder at 1 cm på kortet er 4.000 centimeter i terrænet. Det er lidt abstrakt, men omregnet til lidt mere overskuelige tal betyder det at:
1 cm på kortet = 40 meter i by-terrænet
10 cm på kortet = 400 m i by-terrænet

En fodboldbane er altså 2,5 cm lang på kortet og der er plads til både gangstier, hække og hegn.


SKOVKORT
1:10.000 betyder, at 1 cm på kortet er 10.000 centimeter i terrænet. Det er lidt abstrakt, men omregnet til lidt mere overskuelige tal betyder det at:
1 cm på kortet = 100 meter i skoven
10 cm på kortet = 1 km i skoven

Du kan godt møde andre størrelsesforhold, fx. 1:7.500 eller 1:15.000, men det vil altid være trykt på kortet.

Signaturer: Hvorfor er der forskel på sprintkort og skovkort?

Grundlæggende er skovkort og sprintkort meget ens. Menneskeskabte ting som bygninger og veje er sorte, mens lysåbne områder er gule og alt med vand er blåt.

Men der er lidt forskelle, som du måske gerne vil kende.

Sprintkort: Fokus på detaljer

Sprintkortene benyttes mest til orienteringsløb i byområder og parker. De er superdetaljerede og medtager hække, hegn, enkeltstående træer, trapper, halvtage, etc. Her er et lille udsnit fra AMOK’s kort over DR-Byen.

Sort/grå: Bygninger og halvtage.
Brun: Asfalt/grus – evt højdekurver.
Gul: Åbne områder med græs eller spredt bevoksning.
Mørkegrøn: Tætte områder (forbudt at løbe i)
Olivengrøn: Haver eller private områder (Forbudt at løbe i)

Vi beskriver signaturforklaringerne i detaljer lidt længere nede, men start med at følge Michael Møller i dette byorienteringsløb på Islands Brygge og se om du kan følge med på kortet, mens Michael bevæger sig gennem byen. Forstør gerne visningen til fuldskærmsvisning så du bedre kan se detaljerne.

De steder du ikke må løbe

I byområder er der nogle områder, man ikke må passere. Her er de seks typer du oftest vil møde:
– Impassable hegn: Sort streg med to skrå tværstreger
– Impassable mure: Sort streg (tyk)
– Haver/blomsterbede: Olivengrøn signatur
- Bygninger
– Hække (mørkegrønne streger eller områder)
– Forbudte områder: Skraveret med rødt/violet. Typisk vejarbejder, byggepladser, etc.

Regler gælder især for, at orienteringsløbere ikke skal blive upopulære ved at løbe gennem folks haver, over hegn eller skabe huller i hække, etc.

Samtidigt er det en måde at sørge for, at alle er lige i konkurrencen. Det kan godt være, at nogle kunne klatre over et hegn på en god meters penge, men det er tegnet på kortet som "impassabelt" så må ingen krydse det - uanset om man kan.

Skovkort: Fokus på fremkommelighed

1:10.000-kort tegnes mest over skovområder. De er stadig superdetaljerede, men i stedet for de by-mæssige signaturer er der fokus på stier, højdekurver og så kan man se, hvor “tæt” skoven er og dermed regne ud, hvor der er nemmest at løbe igennem.

Nedenfor ser du et eksempel fra Kongelunden, hvor der i nogle områder er meget tæt bevoksning og et fint-masket netværk af grøfter. Desto mørkere den grønne farve er, desto sværere er det at løbe gennem området.

Følg Michael Møller i videoen nedenfor, hvor han løber i en skov nord for København. Prøv om du kan følge med i vejvalget.

På vej mod post 1 skal du fx lægge mærke til, at han er på vej op af en høj, hvor han skal krydse fem højdekurver. På vej til post 2 laver han en lille fejl, hvor han drejer til venstre lidt for tidligt.

Detaljer om Skovkort-normen

Skovkort har meget mere fokus på at vise skovens gennemløbelighed, højdekurver, grøfter/moser og det store stibillede.

For begyndere er det især vigtigt at kende de fire signaturer for skov. Desto “grønnere” farve – desto mere kan det betale sig at løbe udenom – både fordi det bliver langsommere, men også fordi det bliver sværere at finde vej og holde en retning gennem et svært gennemløbeligt område.

– Let gennemløbeligt (hvid).
– Langsom gennemløbeligt (lysegrøn).
– Svært gennemløbeligt (mellemgrøn)
– Svært gennemtrængeligt (mørkegrøn)

Højdekurver anses for at være noget af det, der er sværest at læse på et kort fordi kurvebilledet ofte er abstrakt at se på.

Heldigvis er der ikke mange højdekurver på Amager – for at sige det mildt. Men kommer man bare lidt uden for København, skal man til at øve sig i at læse højdekurverne og fx. skelne slugter fra udløbere og høje fra lavninger.

Hent foldere med alle signaturene

Alle orienteringskort følger en international standard, som alle følger. Det betyder at alle o-kort i hele verden er stort set ens.

Dansk Orienterings-Forbund har lavet to praktisk foldere i A5-størrelse, som vi anbefaler, at du downloader og printer. Brug dem som godnat-læsning, og så kan du dem snart udenad.

Hent A5-folder med sprintkort-normen her (pdf).
(Kan også læses nedenfor)

Hent A5-folder med skovkort-normen her (pdf)
(Kan også læses nedenfor)