Overblik over alle orienteringsløb i Danmark

Nyheder

Her får du overblik over danske O-løb

Mere end 70 danske orienteringsklubber laver hele tiden løb over hele landet. Her på siden giver vi dig løbende overblik og tilbyder et gratis mail-abo med løbsoversigt.

Velkommen til et helt nyt website i Dansk Orienteringssport. Målet med Motionsorientering.dk er at være den platform, hvor alle orienteringsklubber under Dansk Orienterings Forbund kan fremvise alle deres arrangementer. Her er plads til både træningsløb, motionsorientering og byorienteringsløb i alle varianter. Her er plads til mesterskabsløb og de store klassikere som Påskeløb, Danish Spring og Höst Open på Bornholm.

Motionsorientering.dk skal give overblik over alle typer af løb

Vi vil især gerne gøre det nemt for nye løbere at finde en vej ind i sporten. 

Derfor bygger vi et site, hvor du både kan se hvor løbene er placeret geografisk, og hvor du kan lave udtræk af de løb, der er nærmest dig selv. Målet er udelukkende at give dig overblik, så du kan komme afsted.

Vi er lige ved at sætte posterne ud - og kode sitet
Hvis dette var et orienteringsløb, ville vi nok sige, at vi stadig var igang med at tegne kortet, sætte posterne ud og gøre stævnepladsen klar. Vi er stadig igang med at bygge de forskellige funktioner, importere løb, designe forsiden og alt det andet, der skal på plads. 

Vi kommer til at gøre det relativt åbent, så en del vil få lov til at kigge med undervejs. Forhåbentlig kommer I med input, så vi undervejs kan nå at benytte de bedste ideer til at gøre sitet bedre for alle.

En af de væsentligste funktioner bliver en ugentlig mailing-service, hvor du kan abonnere på nye løb. Den håber vi, at rigtigt mange vil tage til sig, både rutinerede løbere og begyndere.

I en senere artikel kommer vi mere ind på sitets opbygning og funktioner. Indtil da håber vi at tager jer tid til en lille rundtur og til at sende en mail, hvis I har ideer til forbedringer.

Har du spørgsmål, så skriv blot til ernst@ernstpoulsen.com