AMOK Metr-O Cup 2025 - Christianshavn - 4. etape

Andre begivenheder

Höst Open 2025 - Etape 1 - Hasle Lystskov / Blykobbe Plantage

Etape 1 - Hasle Lystskov / Blykobbe Plantage, lørdag den 25. okt 2025 Kort over Hasle Lystskov er revideret i 2025 efter ISOM 2017-2 kortnorm. Ækvidistance 2,5 m. Målestok 1:7.500 for Open 1 og 2, D… Læs mere

Orienteringsløb i Nørreskoven på Als - åben for alle

Har du lyst til at gå eller løbe en tur i skoven? Med et kort der leder dig vej gennem den smukke natur? Så skal du være med til orienteringsløb! Vi mødes ved P-pladsen, Nordals Naturskole Du kan… Læs mere

Höst Open 2025 - Etape 2 - Dueodde

Etape 2 - Dueodde, søndag den 26. okt. 2025 Kort over Dueodde er tegnet i 2020 og revideret i 2025 efter ISOM 2017-2 kortnorm. Ækvidistance 5 m. Målestok 1:7.500 for Open 1 og 2, D/H45 og ældre; 1:… Læs mere

Find skeletterne i Remiseparken - Halloweenløbet for hele familien

OPLEV REMISEPARKEN FYLDT MED UHYGGELIGE VÆSNER. Ingen chokeffekter. Det skal være sjovt - også for de mindste. TILMELDING senest 22. oktober: - 40 kr. pr. barn for ikke-medlemmer: https://ezme.io/c/… Læs mere

Åben Tirsdagstræning i Gribskov Mårum fra P-plads på Mårumvej m grillpølser. Børn/unge starter 17.15

Åben tirsdagstræning i Gribskov Mårum med baner til alle - også dig som vil prøve orienteringsløb for første gang. Vi mødes på P-pladsen til Ny Mårumvej 500 meter syd for Duemose Station. Hvis P-… Læs mere
Dato
  • Tirsdag 27. maj 2025
    16:30 - 18:30
Beskrivelse
AMOK METR-O CUP 2025 - ALLE TIRSDAGE I MAJ
Velkommen til fire hyggelige orienteringsløb midt i København. Vi kommer rundt i hele byen og giver både nye løbere og rutinerede kompasekvilibrister mulighed for at jagte poster i parker, baggårde og krat i storbyen.

Til denne 4. etape tager vi til et klassisk område: Christianshavn, hvor vi har stævneplads på den fredfyldte græsplæne på Enhjørningens Bastion på Christianshavn.

Du skal finde poster på Christianshavns Volde, på de brostensbelagte gader og i de baggårde, som vi har fået lov til at placere poster i. Løbere på mellem og lang bane kommer igennem dele af Christiania.

OBS: Løbere på familie, sprint/para-sprint må gerne passere en bemandet legeplads på voldene (efter aftale med personalet). Men husk at lukke lågerne, hver gang i passerer området.

.
TILMELDINGEN ER ÅBEN
https://www.runamok.dk

.
BANER
- Lang: 7 km (1:4.000, A3) (med tids-standsning)
- Mellem: 5 km (1:4.000, A3) (med tids-standsning)
- Sprint: 3 km (1:3.000, A4, med kortvend)
- Para-sprint: 3 km (1:3.000, A4, med kortvend)
- Familie: 2 km, (1:3.000, A4, med kortvend)

Alle kort er trykt på vandfast papir.

.
TILMELDING
Det koster som udgangspunkt ca. 60 kr./etape at deltage, men vi giver rabat, hvis du selv har en SI-brik eller er medlem af en orienteringsklub. Hvis du melder dig ind i AMOK bliver det helt gratis.
https://www.runamok.dk/.../metr.o-cup-2025/tilmelding-2025

.
BEGYNDERE SÆRLIGT VELKOMNE
AMOK Metr-O Cup er kendt for at tiltrække en masse nye løbere, der gerne vil prøve orienteringsløb midt i byen. Derfor står vi også klar med instruktører i gul/grønne AMOK-jakker, som hjælper dig med at forstå kortet og signaturerne. Husk at tage dine venner med, så bliver det sjovere - og del gerne denne begivenhed, så flere kommer med.

.
MELLEM OG LANG BANE: SÆT TIDEN I STÅ
På mellem og lang bane skal du krydse Torvegade, der er meget trafikeret. For at øge trafiksikkerheden, så sætter vi tidtagningen i stå ved poste lige før fodgængerovergangen. Tiden starter først, når du er ovre på den anden side og klipper næste post, så tag dig bare god tid.

.
PARA-SPRINT: EN BANE FOR KØRESTOLSBRUGERE
Parasprint-banen svarer til vores normale 3 km sprint-bane, bortset fra, at man ikke skal krydse trapper eller løst underlag som sandkasser. Byen er stadig fyldt med klassiske forhindringer som skal passeres mens man jagter poster, og på Christianshavn er der en del brosten og enkelte stejle ramper op til voldene. Vi plejer at have 5-10 kørestolsdeltagere pr. løb og har også plads til dig.


.
BLIV HÆNGENDE OG HILS PÅ KAFFESNEGLEN
Gitte der sørgede for superhøflig betjening og rigtig god kaffe på 1. etape kigger forbi igen her til 4. etape. Så hæng ud efter løbet og få en kop varm kaffe, en flaske vand eller en småkage. (Hvis vejret bliver for dårligt, forbeholder hun sig dog ret til ikke at møde op).

.
TRANSPORT
Metro: Christianshavn (500m)
Cykel: Lige til starten
Bil: Parkeringshuset i Blox Arkitekturcenter (500m)

.
BLIV MEDLEM - LØB MERE - BILLIGERE
Det koster kun 300 kr. at melde sig ind i AMOK for resten af 2025, og så deltager du gratis i alle vores træningsløb og AMOK Metr-O Cup. Du kan melde dig ind i klubben helt frem til slutningen af løbsserien og få modregnet dit deltagergebyr.
https://amagerok.dk/indmeldelse/

.
ETAPENS BANELÆGGER
Per Rasmussen

.
AMOK TEAMET 2025
Søren Albæk, Malthe Poulsen, Michael Graae, Per Rasmussen, Ernst Poulsen, Jette Viborg Sørensen, Christian Olsen, Gert Lillevang Jensen, Marie Skov, Erik Nielsen, Rolf Andersen, m.fl.

.
STÆVNELEDER
Ernst Poulsen
ernst.poulsen@gmail.com
Tlf: 53 53 73 74
Sted

55.669539770186, 12.585553879355

Mødested
Enhjørningens Bastion, Langebrogade 10, Christianshavn