AMOK - Orienteringsløb på Christiania (åbent for alle)

Andre begivenheder

AMOK orienteringsløb i Søndermarken - Åbent for alle

Denne uge skal vi løbe i Søndermarken.Udover muligheden for at møde et næsehorn, får du også chancen for at fare vild i en labyrint samt at vinde en bakkespurt. BEMÆRK! Tidtagning med SI, så har du… Læs mere

AMOK orienteringsløb ved Naturcenter Amager - åbent for alle

I dag starter vi ved Naturcenter Amager, og banelæggerne har frit spil om vi skal ud i de flade naturområder, eller om vi skal finde poster i den sydlige del af Ørestaden. Som regel bliver det til en… Læs mere

AMOK orienteringsløb i Tårnby

I denne uge starter vi ved AB Tårnbys klubhus og jagter poster i Allegården og i området ved Korsvejens Skole. Løbet er som altid åbent for alle - også begyndere.  Vi har fået lov til at være i Café… Læs mere

AMOK orienteringsløb i Sydhavnen - åbent for alle

I denne uge skal vi finde poster i Sydhavnen med udgangspunkt øst for Karens Minde Kulturhus.  STARTTID Fri start mellem kl. 17.30-18:30. Seneste målgang kl. 19:30. PRIS Gratis for medlemmer af… Læs mere

AMOK orienteringsløb fra KUBE - åbent for alle

I denne uge løber vi på Frederiksberg i kvarteret rundt om @KUBE Frederiksberg. Løbet er åbent for alle, også nybegyndere. HVAD ER ORIENTERINGSLØB Løbet er åbent for alle - også dig der ikke har… Læs mere
Dato
  • Tirsdag 17. september 2024
    16:30 - 18:00
Beskrivelse

Denne tirsdag bliver ret historisk: Vi skal jagte poster i et helt nyt område på et helt nytegnet kort over selveste Christiania. Der vil også være afstikkere til resten af Christianshavn og Holmen.

Der har, af åbenlyse, historiske årsager aldrig været arrangeret orienteringsløb på Christiania før, men efter, at "handlen" på Pusher Street i foråret blev lukket, er stemningen blevet så fredelig, at det minder om en kolonihave... med lidt mange turister.

Vi har benyttet lejligheden til at arrangere et hyggeligt orienteringsløb i samarbejde med bl.a. Christiania Fritidsklub og vi håber at se mange børn og forældre til Skattejagt. Christiania har mange små snirklede stier og trapper op og ned af voldene, så du skal holde fokus på kortet for at finde rundt.

Løbet vil være et hyggeligt træningsløb, hvor vi ikke tager tid. Husk at tage hensyn til børn, turister og lokale beboere.

Løbet kommer både til at revidere (opdatere) din opfattelse af Christiania og så er det et sjovt område, med mange små nicher til poster.

.
START
- Forpladsen ved Pusher Street
- Du kan starte fra 16.30 - 18.00. Vi begynder at inddrage poster kl. 19.30, hvor det bliver mørkt.

.
BEGYNDERE ER VELKOMMEN
Til alle AMOK's træningsløb er nye løbere velkommen. Vi giver en introduktion til kortsignaturer, mv. så du bliver klar til at finde poster. Faktisk dukker der nye løbere op til de fleste af vores løb.
Du kan evt. forberede dig ved at skimme en af vores intro-artikler:
https://amagerok.dk/saadan-kommer-du-i-gang/

.
SERVICE
- Der findes en hel del cafeer, restauranter, etc i området, så bliv hængende efter løbet og få en forfriskning.
- Du kan låne et kompas ved starten
- Der er off. toiletter i området

.
PRIS
20 kr. (MobilePay 90807)
Løbet er gratis for Christianitter og medlemmer af AMOK.

.
TILMELDING
Du behøver ikke tilmelde dig til vores træningsløb (med mindre det specifikt er nævnt). Men det hjælper banelæggeren, hvis du trykker "deltager" på denne Facebook-begivenhed, så vedkommende bedre kan trykke det rigtige antal kort.

.
TRANSPORT
- Cykel: Lige til starten
- Metro: Christianshavns Metro Station (500m)
- Bil: Der er parkeringshuse (betaling) på Papirøen og Operaøen

.
ARRANGØRTEAM
- Ernst, Rune, Stine
- Resinga, Mikkel

 

 

PS: I næste uge holder AMOK intromøde for nye løbere i Spejderhytten ved Søndermarken. Løbet er målrettet alle dem, der overvejer at prøve en ny sport, så kig forbi:
https://www.facebook.com/events/796530856005926

Sted

55.673173, 12.599666

Mødested
Forpladsen ved Pusherstreet, Christiania