Intro: Sådan løber du en orienteringsbane

Hvorfor er orienteringsløb så fantastisk?

Hvis man spørger orienteringsløbere, hvorfor deres sport er så fantastisk, er der et svar, som går igen og igen. 

“Lige så snart jeg får kortet i hånden glemmer jeg alt om, at det er hårdt at løbe. Jeg er så fordybet i at læse kortet, finde den bedste rute og til sidst finde selve posten, at jeg glemmer alt om, at det måske er lidt hårdt undervejs,” lyder det typisk. Inden man ser sig om, har man løbet 3 eller 5 km og fået en god grundform.

Samtidigt er der stribevis af naturoplevelser, der venter forude i bakkede skove, tætte klitplantager og åbne løvskove. Nogle gange foregår det i strålende solskin andre gange med efterårsløv og en let byge. Er man heldig når man at fange glimtet af en hjort.

Og nå – ja. Så er man også blevet god til at læse kort og finde vej. Men det er næsten en bivirkning. 

Hvordan ser banen ud?

Til orienteringsløb får du et særligt orienteringskort, hvor banen er indtegnet med rød/lilla farve.

De helt basale ting du skal vide er:

Start: Startstedet er markeret med en trekant.

Poster: Alle poster er markeret med en cirkel på kortet. Ude i terrænet finder du et trekantet orange/hvidt stof-flag. 

Du skal følge nummerrækkefølgen på kortet og klippe alle poster. Hvis du kommer til at klippe en post for meget (fx. en der ikke er med på din bane) gør det ikke noget. Det afgørende er, at du har alle poster på din bane i den rigtige rækkefølge.

Hvis du kommer til at springe en post på din bane over, så må du tilbage og fortsætte, hvor du slap.

Sammen med banen får du en liste med postbeskrivelser, hvor du også kan se hvilke nummer der står på skærmen, så du kan sikre dig, at du har klippet den rigtige post.

Mål: Er markeret med en dobbelt-cirkel. 

Forbudte områder: Der kan være forbudte områder som byggepladser, private områder, etc. som du ikke må løbe gennem. Det kan være af sikkerhedshensyn eller af hensyn til beboere i området. De områder er skraveret med lilla. Der kan også være andre forbudte områder (se mere i vores Guide: Sådan læser du et orienteringskort).

Sådan klipper du posterne

Undervejs skal du “klippe” posterne. Det sker i dag tit elektronisk med en SportIdent-enhed eller evt. med en klippetang ved posten.

I mål bliver din SportIdent-enhed aflæst og du får at vide, om du fandt alle de rigtige poster. Du kan næsten altid låne en Sport-ident ved AMOKs løb.

Til træningsløb er tingene nogle gange lidt mindre formelle. Her løber vi hen til posten – giver skærmen et let dask – og løber videre. 

Må jeg følges med nogen?

Ja, til alle træningsløb og selv konkurrencer er det tilladt for begyndere at løbe sammen med andre løbere eller medbringe en “skygge” som træder til, hvis man bliver i tvivl undervejs. Det gælder både for børn og voksne, og der er næsten altid nogen, der løber sammen med andre.

“Skyggen” er typisk en rutineret orienteringsløber, som vejleder ved starten. For at den nye løber lærer så meget som muligt plejer skyggen kun at træde til, når løberen er ved at løbe forkert.

Vores erfaring er, at de fleste plejer at have lært så meget, at de kan finde vej selv efter 1-3 løb, men du bestemmer helt selv, om du synes det er sjovere at løbe sammen med nogle. Kun til mesterskaber må man ikke følges med nogen.

Jeg er ikke god til at læse kort. Er det ikke svært at lære?

Alle kan lære at læse et kort. Det handler ofte om at få en let instruktion, og så tage sig den ro der skal til at få vendt kortet rigtigt før du løber videre. Det hjælper vi dig med.

Orienteringskort er utroligt præcise, og det fjerner en del af den usikkerhed der kan være, hvis du har prøvet at stå med et gnidret turistkort.

Til alle vores træningsløb har løbsarrangøren tid til at give instruktioner til folk som er nye i sporten.

Du vil typisk få en forklaring om de vigtigste kortsignaturer og du vil få vist, hvor du er på kortet, og hvordan du skal vende det, så du føler dig helt sikker før du drager afsted mod den første post.

For børn fra 6-10 år er det lidt sværere at lære det abstraktionsniveau, som det kræver at læse et kort. Men de skal blot have lidt mere instruktion fra en voksen, og vil måske gerne løbe sammen med andre lidt flere gange.