Klubtræning for alle - KOM OG PRØV

Andre begivenheder

Julekispus fra Gåsehuset

Søndag den 15. december indbyder DSR's O-sektion til det traditionsrige Julekispus fra Gåsehuset, DSR’s hytte ved Ravnsholt Skov. Efter løbet er der gløgg og æbleskiver i Gåsehuset Løbstype:… Læs mere

AMOK juleløb - kun for medlemmer

Denne sidste tirsdag før Jul inviterer AMOK til Juleløb ved Vandtårnet i Tårnby. Efter løbet bliver der serveret flæskestegssandwich, glögg og æbleskiver. Alle deltager skal medbringe en gave til… Læs mere

Orienteringsløb fra Gåsehuset

DSR's O-sektion indbyder til orienteringsløb fra Gåsehuset, DSR’s hytte ved Ravnsholt Skov. Kom ud og nyd skoven, og få motioneret både hjerne og hjerte. https://dsr-o.dk/gaasehusloeb/ Løbstype:… Læs mere

AMOK Vinterlang 2025 - Holmen

AMOK Vinterlang 2025 er vores mest traditionsrige løb og det kommer som altid til at foregå den sidste søndag i januar. Titlen er "AMOK Vinterlang" og derfor har vi selvfølgelig kolde, lange,… Læs mere
Dato
  • Tirsdag 26. september 2023
    17:00 - 18:30
Beskrivelse

KLUBTRÆNING I BALLERUP ORIENTERINGSKLUB - FOR ALLE - KOM OG PRØV.

Klubtræningen om tirsdagen er både for børn, unge og voksne, og for dem der bare har lyst til at prøve orienteringsløb.

Der vil være en træner der står klar når træningen starter, så bare sig hvis du er der for at prøve det, så vil du blive instrueret.

Hvis du godt kunne tænke dig at prøve orienteringsløb, så mød op til træning eller skriv til kontaktpostkassen  Kontakt@ballerup-ok.dk   

Prøv det gratis i en periode, og se om du bliver lige så bidt af det, som alle os andre. Kompas og pandelampe kan lånes af klubben.

Vi træner hver tirsdag(starter efter ferien den 15/8-2023) fra kl. 17.00 – 18.30 fra klubhuset (mød op kl. 16.45). Træningen foregår mest i Jonstrup Vang og i Lille Hareskov. Husk skiftetøj.

Der tilbydes ca. 3 forskellige baner: 2 km Let, 3 km Mellemsvær og 4 km Svær, og der varieres med par-løb eller O-tekniske øvelser.

Al slags vejr:

Tag noget langærmet tøj på, da vi løber både på og udenfor stierne i skovene.

Træningen gennemføres i al slags vejr, dog ikke i tordenvejr eller ved varsling af hård storm. 

Orienteringsløb for drenge og piger i Ballerup OK

Har du lyst til at løbe orienteringsløb som barn eller ung, så er du velkommen i Ballerup Orienterings Klub.

I BOK kan du starte hele året, og vi tager både imod begyndere og erfarne børn fra 10 år. 

Endvidere er der træning for børn under 10 år i følge med en forælder.

Efter træning samles vi i klubhuset frem til kl. 18:30, hvor vi taler om dagens træning, løb og meget andet, mens vi nyder lidt frugt på klubbens regning (Farfar Michael søger for at frugten er indkøbt). 

Til forældre:

Det er også muligt for interesserede forældre, efter aftale, at få introduktion til orienteringsløb og løbe/gå i samme tidsrum om tirsdagen.

Øvrig træning:

Der er ingen træning i skoleferierne.

Der er også mulighed for at træne om torsdagen i forskellige nordsjællandske skove.

Weekend:

I weekenderne tager vi til konkurrenceløb i forskellige skove på Sjælland.

Se klubbens kalender på web, eller på O-service:   https://ballerup-ok.dk 

Sted

55.753635105814, 12.374840832931

Mødested
Ballerup Orienteringsklub - Egebjerghuse 27, 2750 Ballerup