Orienteringsløb i Kongebroskoven - alle er velkomne

Andre begivenheder

Jysk-Fynsk Mesterskab i Stafetorientering - Frøslev Plantage

Indbydelse Til JFM Stafet i Frøslev Plantage. Lørdag den 16. august 2025. Klassifikation Løbet er et åbent *** stævne med kåring af Jysk-Fynsk mestre i stafet. Parkering på græsmark kort efter… Læs mere

Jysk-Fynsk Mesterskab på Langdistance - Frøslev Plantage

Indbydelse Til JFM Lang i Frøslev Plantage. Søndag den 17. august 2025 Løbet er et åbent *** stævne med kåring af Jysk-Fynske mestre i lang distance. Frøslev plantage har et veludviklet sti- og… Læs mere

Orienteringsleg for dem på 5-8 år i Munkholm Skov

Hver tirsdag er der Orienteringsleg for alle børn i alderen 5-8 år. Det er vores unge løbere, der står for træningen, og det vil være en god blanding af leg, motion, motorik, kammeratskab og… Læs mere

Børne- og ungdomstræning

Vi tager fat på træningen igen, og du kan se frem til en ny sæson med masser af sjove og lærerige oplevelser i skoven. Træningen er for alle, uanset om du er nybegynder eller erfaren løber.… Læs mere

Åben Tirsdagstræning for alle i Gribskov Syd fra Kildeportvej. FIF'linger mødes 17.15

Åben tirsdagstræning i Gribskov Syd med baner til alle - også dig som vil prøve orienteringsløb for første gang. Vi mødes på p-pladsen på Kildeportvej (https://maps.app.goo.gl/u7GbgF6qPBkK9JGz7).… Læs mere
Dato
  • Onsdag 27. august 2025
    17:30 - 19:30
Beskrivelse
Vi indbyder til træningsløb i Kongebroskoven, og alle er velkomne.
Træningen henvender sig både til børn, unge og voksne.
Det er let at blive grebet af orientering. Det er bevægelse i naturen. Mange børn og voksne oplever det som skattejagt, og det er i høj grad en familiesport, man kan dyrke sammen.
Vi jagter poster med kort og kompas, og I kommer rundt steder, I ellers ikke ville have opdaget.
Særligt for medlemmer: Efter træningen fejrer vi klubmestrene fra JFM lang i Frøslev.

Hvad kan I forvente:
Medlemmer af OK Melfar der står klar med hjælp og instruktion. Et kort til at finde vej efter. En god tur ud i terrænet med udfordringer til både hoved og krop. Der er baner af forskellige sværhedsgrader og længder.

Mødetid:
Børn, unge og familier mødes kl. 17:30-19:00.
Øvrige voksne har fri start mellem kl. 17:30 og 18:30. Vi starter postindsamling kl. 19:30.
Når I ankommer, skal I gå hen og blive krydset af hos en af trænerne. Det skal I også, når I går hjem, så vi har styr på, at alle er kommet hjem fra skoven.

Pris:
Medlemmer af OK Melfar eller FROS Fredericia: Gratis.
Nysgerrige der vil prøve orienteringsløb: Prøv gratis et par træninger, inden du beslutter, om du vil være medlem.
Medlemmer af andre orienteringsklubber: 20 kr. der indbetales på MobilePay 21 45 03 82 – Inger.

Hvad skal I medbringe:
Løbesko. Lange løbebukser. Eventuelt kompas, men du kan også låne. En drikkedunk og måske lidt spiseligt.

Hvem løber orienteringsløb?
Vores sport bliver dyrket af alle aldre. De fleste løber alene, mens andre løber eller går sammen. Som familie er det oplagt at være i skoven sammen på jagt efter posterne.
Klubbens medlemmer spænder fra motionister til landshold.

Se træningsplan august – oktober 2025:
https://docs.google.com/document/d/1XRKkqHj_iVUk8b-oH9cojOYl_CnjHQmm/edit?tab=t.0

Se vores hjemmeside: www.ok-melfar.dk
Sted

55.51170779104, 9.711162979687

Mødested
Klubhuset, Kongebrovej 66, 5500 Middelfart