Introduktion for nye løbere og medlemsmøde

Andre begivenheder

AMOK orienteringsløb i Sundbyvester

I denne uge forsøger vi at finde poster i Sundbyvester - med udgangspunkt på Sundbyvester Sportsplads. Vi får at se, hvor banelæggerne har valgt at gemme dem - men ofte skal vi en tur forbi de… Læs mere

Tekniktræning

Svære baner ca. 4 og 6 km. Mellemsvær ca. 4 km Let bane ca. 3 km. De to svære baner fås med varierende teknikelement. Gratis for medlemmer af Allerød, Ballerup, Farum og OK-73. Øvrige betaler 25… Læs mere

Klubløb i Tversted Klitplantage

Hvis du vil være sikker på et kort, så tilmelding senest fredag 9/10 klokken 16 Vi mødes på parkeringspladsen for enden af Plantørvej, mødestedet er ved madpakkehuset. Der vil være afmærkning på… Læs mere

Efterårskredsløb fra Gåsehuset

Kom ud og oplev efterårsskoven med kort, kompas og frisk luft. DSR's O-sektion inviterer til en hyggelig og udfordrende orienteringsdag i Ravnsholt Skov. Uanset om du er erfaren orienteringsløber,… Læs mere

AMOK orienteringsløb ved Kastrup Havn - åbent for alle

I denne uge jagter vi poster i området ved Kastrup Havn. Her kan posterne både ligge ud mod havet og inde i villakvarterene, hvor hække og hegn kan forvirre dig. Kig forbi - det er et fortrinligt… Læs mere
Dato
  • Torsdag 7. marts 2024
    19:00 - 21:00
Beskrivelse

KOM TIL MEDLEMSMØDE OG INTRODUKTION FOR NYE AMOK-LØBERE

På dette møde giver vi en introduktion til dig, der enten har deltaget i enkelte af vores træningsløb eller overvejer at prøve. Det er også et møde, hvor almindelige medlemmer er mere end velkommen og hvor I kan spørge formanden om alt.

Her er nogle af de punkter, du kan forvente at høre om:

BLIV BEDRE TIL AT LÆSE KORTET
- Du har sikkert haft et kort i hånden, men her gennemgår vi signaturerne grundigt, så det bliver nemmere at finde vej.

- Nogle ting må du ikke passere. Vi viser dig hvilke signaturer du skal undgå at krydse.

- Hvilke forskelle er der på sprintkort (1:4.000 til byområder) og skovkort (1:10.000)

- Vi viser dig, hvor du kan downloade et hæfte med alle signaturer

- Postdefinitionerne ligner en bunke egyptiske hieroglyffer. Men der er både et system i rækkefølgen og der er nogle postdefinitioner der er vigtigere end andre. Du lærer de vigtigste.

 

KOM MED UD I DE STORE SKOVE
AMOKs tirsdags-træninger foregår mest inde i byen, men vi løber også i de lækre sjællandske skove og nogle gange tager vi endda til Sverige. Det er lidt sværere, en del smukkere – og du bliver meget bedre til at håndtere kort og kompas.

- På mødet fortæller vi, hvordan du bliver tilmeldt via O-service.dk eller Runamok.dk.

- Vi fortæller hvorfor du bare skal med til divisionsmatcherne, hvor 50 AMOK’ere dyster mod naboklubber. Det er et løb der især egner sig for nye løbere, fordi vi hjælper med alle de nye detaljer.

- Vi viser hvordan vores samkørselsordning gør det nemt at komme med

- Vi viser hvilke nabo-klubber der har træningsløb tæt på S-tog i weekenden (for dig der gerne vil løbe to gange i ugen).

 

UDSTYR – HER ER DET BASALE

I AMOK siger vi altid, at du kan løbe orienteringsløb uden særligt udstyr. Bare kom i noget tøj der kan tåle at blive beskidt. Til træningsløb udlåner vi gratis pandelamper og kompasser, så du behøver ikke købe dit eget.

- Kompasser: Hvad er forskellen på et pladekompas og et tommelfingerkompas. Hvilket prisniveau skal du forvente?

- SI-brik: Til store løb skal du bruge en SI-brik til at stemple poster. Du kan leje en til hvert løb for 15 kr. eller købe en hos AMOK for 300 kr.

- Løbesko: Hvad skal du kigge efter i butikkerne. Hvad egner sig til o-løb i byen og i skoven?

- Klubtrøjer: På mødet kan du til sidst prøve vores flotte klubtrøjer, der også er til salg.

HUSK
Alle emner er velkommen. Vil du gerne vide noget om korttegning, tilbyde din hjælp, eller bage kage til alle klubbens løs - så skyd løs.

 

VÆRT
- Formand Rolf Andersen

Tilmeld dig ved at klikke "deltager" her på Facebook. Du kan dog altid møde op uanmeldt.

Mødet er gratis både for medlemmer og alle andre.

Sted

55.62259, 12.59149

Mødested
Klublokalet, Vandtårnet, Oliefabriksvej 102, 3. sal, Tårnby