MTBO Klubtræning Vestegnen - Kæmpernes land

Andre begivenheder

Vinter-OL #7 Kongelunden

Vinter OL er et træningssamarbejde mellem 8 Storkøbenhavnske orienteringsklubber (AMOK, Ballerup, FSK, Kildeholm, Lyngby, OK73, OK Skærmen og Politiet), hvor der i vintersæsonen afvikles en serie af… Læs mere

Orienteringsløb i Jørgensgård Skov - åbent for alle

Nysgerrig på orienteringsløb? Nu har du igen chancen. Vi har baner i tre sværhedsgrader: let (langs stier og veje), mellemsvær (lidt inde i skoven) og svær orientering (på tværs af stier og… Læs mere

Søndagsmotion, Nørreskoven

Hver søndag er der lidt træning med et teknikelement.  Der er instruktion klokken 10-11. Se linket til flere oplysninger og til selvprint af kort, hvis du kommer tidligere eller senere. Posterne… Læs mere

Orienteringsløb fra Gåsehuset

DSR's O-sektion indbyder til orienteringsløb fra Gåsehuset, DSR’s hytte ved Ravnsholt Skov. Kom ud og nyd skoven, og få motioneret både hjerne og hjerte. https://dsr-o.dk/gaasehusloeb/ Løbstype:… Læs mere

AMOK orienteringsløb på Islands Brygge - Åbent for alle

Denne tirsdag løber jagter vi poster på Islands Brygge. Vi kan stå i læ ved Leifsgade 33. AMOKs træningsløb er altid åbne for begyndere. Vi giver en instruktion i kortsignaturer og i at vende kortet… Læs mere
Dato
  • Lørdag 13. marts 2021
    10:00
Beskrivelse
OBS: Kræver tilmelding pr. mail!

MTBO klubtræningen for OK ØST, Allerød OK og FIF Hillerød lørdag d. 13. marts bliver lidt anderledes. Det bliver en langdistance på GI kort i 1:15.000 hvor vi skal forbi nogle steder hvor mange nok ikke har været til MTBO før. Jeg har ikke prøvekørt banerne, men håber kortet passer rimelig godt.

Vi skal til Vestegnen. Start og mål ved Herstedhøje hvor der er god udsigt fra toppen i 67 meters højde. Derfra skal vi gennem Vestskoven, langs Vestvolden, Brøndby Strandpark, forbi Arken og tilbage mod nord kanter vi Vallensbæk og Vridsløselille. Undervejs skal vi på jagt efter De Glemte Kæmper, et par militæranlæg fra slutningen af 1800-tallet og et par ret store sten.

Der vil være 3 baner:
Kort: 23,4 km
Mellem: 30,9 km
Lang: 37,1 km

Der køres nok mest på grusstier og gang/cykelstier. Lidt byområder kan ikke undgås, men der kan for det meste vælges vejvalg via cykelsti i disse – forvent omkring 3 km på Kort og Mellem og det dobbelt på Lang.
Den lange bane kommer forbi hele 6 af de glemte kæmper: Sovende Louis, Bakketop Trine, Oscar under Broen, Lille Tilde, Thomas på Bjerget og Venlige Teddy. Mellem banen kommer forbi 5 og den korte må nøjes med 4.

Google maps påstår at den lange tager 2½ time, men mon ikke nogen af jer kan gøre det hurtigere?
Lav evt. en date med din bedste trænings-makker og få en god langtur sammen 😊

Det kræver print af 4-5 A3 kort pr. person, så tilmelding er nødvendigt for at vi kan sikre det rigtige antal kort uden at printe en halv regnskov!
Skriv til katjabrunstedt@hotmail.com senest torsdag d. 11. marts.

Der bliver selvfølgelig mulighed for selv at printe i A4 fra UsynligO hvis man hellere vil køre banerne på et andet tidspunkt.
Forsamlings-forbuddet er nu løftet til 25 personer, så vi forventer at træningen foregår som normalt med start kl. 10.00. Kommer der flere end 25 tilmeldte, laver vi bare et par start-slots.

Parkering og start her: https://goo.gl/maps/W1Po6MkrYYZs1aTM7
Sted

55.682124192368, 12.342608021955

Mødested
Vestskovvej, 2620 Albertslund, Danmark